Benedikte Prisen
OM BENEDIKTE PRISEN
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er skolens protektrice og skolen har oprettet en fond, hvorfra Benedikte Prisen uddeles. Margrethe-Skolen har haft den glæde og ære at uddanne Hendes Kongelige Højhed, som siden har bevaret sin tilknytning til stedet.
Prisen uddeles hvert år til en anden-årsstuderende på Margrethe-Skolen, som har vist et højt designniveau samt udmærket sig ekstraordinært med sin afgangskollektion. Udover at vinde den ærefulde pris, vil vinderen af Benedikte Prisen også modtage en økonomisk belønning.