Afgangsprojekt
Ved Margrethe-Skolens afgangsprojekt var Camilla Lagerbon en blandt mange, der viste en flot præsentation. Her fortæller Camilla lidt om sin inspiration:
Min hovedinspiration kommer fra en fotoserie, som hedder “Spooky little girl like you” af den svenske fotograf Denise Grünstein. Serien er et udtryk for, hvordan samfundet stadig har svært ved at acceptere, det der er anderledes. En skæv verden der helst vil være lige.
Kollektionen har også inspiration fra figurene i den italienske maskekomedie “Commedia dell’arte” fra 1500-tallet. Stykket har et blandet udtryk med klassiske cirkusformer og -farver, samt et mørkere karaktertræk. Dette er typisk fra den tids kunstarter, der bar et udtryk for depression og håb.
Som en ekstra visuel reference til 1500-tallet har jeg brugt gamle nøgler, som med deres former og funktion, minder en om den tids håndværk og teknologi. Mit håndværksmæssige udgangspunkt har været dekonstruktion af klassiske skrædder-jakker og -skjorter.
En moderne form for skrædderi med masser af lag på lag, hvor sjove størrelsesforhold er med til at skabe min moderne stil. Klassisk tekstildesign med selvironi og humor.
Camilla Lagerbon – autumn/winter – graduating 2010 – Margrethe-Skolen





























































